Limfjordsøen Mors
Enestående naturoplevelser og spændende attraktioner på limfjordsøen Mors
Tag med til øen Mors i Limfjorden, hvor I besøger Højriis Slot – et spændende og anderledes slot,
og ikke mindst får enestående naturoplevelser i det unikke moler-landskab.
Turen starter med en rundvisning på Højriis Slot, et af Danmarks smukkeste nygotiske slotte. I kommer rundt på hele slottet og besøger også slottets park med Danmarks måske største hængebøg, spændende gifthave og stor rhododendron-have. Herefter er der frokost i den tilhørende café. Efter frokosten kører I til Nykøbing Mors, hvor en guide stiger på bussen. Guiden tager jer med på en oplevelsesrig tur til Nordmors, der med sit særprægede landskab og det unikke moler er en enestående naturoplevelse. Turen går forbi den nyanlagte Ejerslev Havn, der i 2011 kunne fejre, at
man for 100 år siden begyndte at udskibe moler fra havnen. En udstilling på havnen fortæller om molergraven og molerværkets historie i forbindelse med havnen. Herfra går turen videre til Moler Museet, hvor en rundvisning vil give jer indblik i molerets dannelse og udnyttelse i nyere tid. Der er mulighed for at se den flotte samling af 55 millioner år
gamle fossiler, og for de aktive kan man følge en natursti i det smukke område gennem en af molergravene forbi udgravede huse fra vikingetid og middelalder.Efter besøget på Moler Museet er der eftermiddagskaffe på Feggesund Kro ved færgelejet på øens nordligste spids. Herefter går turen hjemad.
Dato: valgfri fra maj – oktober
Entré og rundvisning - Guidet busrundtur på Mors - Frokost og eftermiddagskaffe

